Stormøde og netværksarrangement d. 8 marts hos PT Danmark

Vil vi sikre momsfritagelsen og meget mere! Unikt stormøde og netværksarrangement d. 8 marts for PT studio-ejere, online coaches, ledere m.fl
 


Hej alle,

I disse udfordrende tider er behovet for solidaritet i vores branche vigtigere end nogensinde. Trods vaklende privatforbrug og udsigten til fortsat øgede omkostninger, ser vi, at flere studio-ejere forventer at ekspandere, og kun en mindre del frygter lukning i 2024. Vi tror, at PT studios og mikro-gyms vil vokse og at det er dem, der vil forme PT-branchen fremover. Lige nu er målet at sikre flest mulige trænere momsfritaget, når momsen kommer!

- Anders Nedergaard, PhD, Formand


I de seneste 2-3 år har bestyrelsen og arbejdsgruppen i PT Danmark arbejdet hårdt for at samle den danske PT-branche. Vores mål om at være en græsrodsorganisation, forankret i trænerens perspektiv, er delvist realiseret gennem mærkeordningen for registrerede personlige trænere (RPT) og øget opmærksomhed omkring branchens udfordringer. Det står dog klart, at vi skal gøre mere for at udvide vores aktiviteter.

Vi tager nu et nyt skridt ved at arrangere et møde for forretningsfolk og nøglepersoner indenfor personlig træning, herunder fra PT studios, micro-gyms og online coaches. Vi har nogle vigtige kampe som kun kan vindes i fællesskab.

Stormødet du ikke vil gå glip af

Alle er velkommen. Vores mål er først og fremmest at samle branchens mest “veletablerede træner forretninger", uanset forretningstype.

Vi vil præsentere områder, hvor PT Danmark kan investere sine ressourcer til hhv sikring af momsfritagelse mv. Herefter vil vi i fællesskab diskutere og træffe demokratiske beslutninger om prioritering af arbejde og økonomi. Vi ønsker at de “veletablerede træner forretninger” skal sætte denne retning! Stormødet omfatter netværks sessioner før og efter selve mødet, med forplejning. 

Vi runder af med drinks og socialt samvær. For dem, der ønsker mere, har vi reserveret pladser på nærliggende restaurant, Keyser Social.

Udover vigtige diskussioner og beslutninger, er dette en unik mulighed for at netværke og styrke relationer med dine kollegaer i branchen. Det er en chance for at møde dem, du kun har interageret med via sociale medier, og sænke paraderne.

Kom med når branchens førende trænerforretninger for første gang samles under samme tag til netværk og vidensdeling.
 

Hvor og hvornår?

Sted: Indre By, Rigensgade 19, 1317 København  –  v. Jerusalemskirken

Dato: Kl. 15:00 fredag d. 8. marts 2024

 


😎 TILMELD 
Tilmelding kan ske ved at skrive til [email protected].
Inkluder dit navn, firma, post adresse



Målgruppe for stormødet:

  • Selvstændige erhvervsfolk i branchen
  • PT’ere med ansatte
  • Studios/center-ejere med fokus på PT
  • Online coaches
  • Arbejdsgivere fra kæderne
  • Øvrige branche repræsentanter og politikere
     

Vi har allerede fået tilsagn fra mange fremtrædende personligheder i branchen. Vi forventer en spændende og underholdende dag for de ca. 40-60 deltagere, med mulighed for fælles middag på Keyser Social efter mødet.

Vi ser frem til en til mødet og dannelsen af et eksklusivt fællesskab.

 


😎 TILMELD 
Tilmelding kan ske ved at skrive til [email protected].
Inkluder dit navn, firma, post adresse


 

Dagsorden

Ankomst

 

15:00

  Ankomst og catchup

Hovedagenda

 

15:15

  Velkomst og præsentation af dagsorden

15:30

 PT Danmarks arbejde indtil nu og hvor skal vi hen

16:15

  SMV Danmark (Jacob Brandt)

17:00

  Pause & netværk

17:15

Diskussion af momsfritagelse (Uddannelseskravet, Ydelseskravet mv)

Netværk

 

18:15

  Tak for i dag / netværk + snacks + drikke

19:45

  Mulighed for fælles middag på Keyser Social

 

Scenarier for fremadrettet arbejde

Nedenfor ses de foreløbig forskellige scenarier og aktiviteter som er i spil i forhold til fremadrettet arbejde.
 

1. Kvalitetssikring/mærkningsordning: PT Danmark har erkendt at nogle aspekter af den etiske charter opfattes som for restriktive, hvilket kræver revision med bredere inddragelse. Branchens "wild west" image skyldes mangel på certificering og regulering, som i sidste ende påvirker forbrugernes tillid til os. Vi kunne fortsat arbejde hen imod certificeringsordningen, ligesom for andre professioner.

2. Momsfri personlig træning: PT Danmark har i dag fokus på muligheder for momsfritagelse af PT-ydelser, lignende Registreret Alternativ Behandler (RAB) ordningen, eller ved at ansøge om momsfritagelse under "anden sundhedspleje". Kan personlig træning være en sundhedsfaglig ydelse? Dette indebærer lobbyarbejde og politisk engagement. 

3. Professionel rådgivning og politisk repræsentation: Ved at blive en del af SMV Danmark ( brancheorganisation for små og mellemstore virksomheder), kunne PT Danmark tilbyde medlemmer billigere adgang til professionelle tjenester som advokater og revisorer, diverse produkter og IT systemer, samt styrke vores politiske repræsentation. Dette kræver dog at flere PT'er bliver medlemmer.

Øvrige initiativer foreslået: Årlig konference for personlige trænere, mentorordninger for nye trænere, Ekstern censorkorps for PT uddannelserne, Udbyde kurser (virkede ikke i første forsøg). 
 

Vi vil naturligvis også gerne høre andre forslag til mærkesager og aktiviteter! 
 


😎 TILMELD 
Tilmelding kan ske ved at skrive til [email protected].
Inkluder dit navn, firma, post adresse