Daarligonlinecoaching og forskellige hatte
Anders Nedergaard, PhD, formand i PT Danmark
Intro
Det er kommet mig for øre, at der er flere ude i det danske PT miljø, der har svært ved at skille mit engagement i debatten om online coaching, særligt gennem instagramprofilen daarligonlinecoaching, fra min rolle som formand hos PT Danmark og hvad det betyder for PT Danmarks syn på online coaches. Med andre ord, så er der forvirring om hvad de forskellige hatte betyder. Lad mig starte med at sige: Det forstår jeg godt.
Det er også noget jeg har vendt med både bestyrelsen i PT Danmark og min partner in crime i debatten om online coaching, Katrine Gisiger. Derfor vil jeg i nærværende blogpost gerne forsøge at forklare mig.
@daarligonlinecoaching
På instagram profilen @daarligonlinecoaching beskrives dårlige oplevelser fra klienter, der har været hos online coaches med navns nævnelse af den pågældende coach. I nogle tilfælde handler det om at afsløre coaches, der vitterligt ikke burde arbejde med mennesker, fordi de begår absolut utilgivelige fejl, der afslører monumental svigtende indsigt i egne manglende kompetencer hos coachen, eller hvordan han eller hun synes det er i orden at reklamere for sine ydelser.
Men der er også et mere overordnet tema, nemlig at afdække nogle strukturelle problemer omkring online coaching. Rigtigt mange af de dårlige klienthistorier kan forklares gennem 3 faktorer:
- Den første handler om mange af coachene er vokset ud af fitness/BB miljøet, og har taget den diskurs om hvordan man leverer træningsvejledning der, med sig. Hér har man en forståelse af at coachinger er coachen der leverer en kostplan og et træningsprogram og så er det klientens opgave at overholde dét og hvis vedkommende ikke kan dét, er det iøvrigt vedkommendes egen skyld.
Sådan startede personlig træning også i DK tilbage i 90’erne, men PT miljøet har udviklet sig massivt og moderne PT’ere har lært en masse om adfærdspsykologi og -design, så man kan hjælpe langt flere. Det har været en udvikling, der har været tvunget frem af, at fitness/BB diskursen ikke virker for virkeligt mange. Den er simpelthen et dårlig afsæt for adfærdsændringer for de fleste mennesker.
Samtidig efterlader det de klienter, som denne model ikke virker for, fyldt med skam og tab af autonomi.
- Det næste problem handler om selve online formatet. Når man kun “ser” sine klienter på skrift eller gennem video eller over telefon, så har man sværere ved at fange når klienternes forløb er ved at køre skævt, end når man har dem fysisk - det er simpelthen en grundvilkår.
- Det sidste store problem er skalering. Det findes naturligvis i flere grader, fra coaches med adskillige assistenter, der hver især sidder med hundredevis af klienter, til coaches der selv sidder med alle deres klienter, men oftest stadigvæk langt flere end de ville kunne se fysisk. Det efterlader mindre tid til hver klient og fører til en mere automatiseret proces omkring klienterne, hvor det bliver meget let ikke at fange de svære klienter, før det går galt.
Når man så blander de her tre forhold, som de ofte er i virkeligheden, så har man skabt en gryderet, der skaber en langt større fraktion af utilfredse kunder, end fysisk vejledning gør. Dét er et grundlæggende problem, som mange af de her online coaches ikke har en løsning på og måske ikke rigtigt har tænkt over findes, og hvordan man kunne løse.
En erfaring jeg har gjort mig, er at adskillige af de her online coaches, der selv sidder med deres klienter (men stadig ret mange), er oprigtigt overbeviste om at de ihvertfald ikke kan have utilfredse kunder eller forløb, der er kørt helt skævt med MEGET skuffede kunder, spiseforstyrrelser osv. - selvom de helt tydeligt HAR sure eller skadede kunder.
Det udspringer nok fra at coachen naturligvis stadig har glade kunder, som roser ham/hende, og et maskineri, som bare kører derudaf og laver ok mange penge. Så bliver det som coach bare meget hurtigt meget svært at rumme at der er et problem.
Når man har valgt en forretningsmodel, der skaber flere sure kunder, så påhviler det også én at sørge for at gøre mere for at undgå de dårlige forløb, og for at kompensere dem når det så går galt. Så når man laver online coaching med mange klienter, så skal man pinedød gøre noget ud af at fange de dårlige klient forløb. Hvis du f.eks. har klienter der holder op med at skrive, mens de stadig betaler, så kan du godt regne med at det er en sur kunde, for der er sguda ingen, der gider betale 1200 i måneden, for noget som de ikke får brugt.
Og hvis man laver kundetilfredshedsundersøgelser, så skal man gøre det sikkert og trygt for klienterne at fortælle om de dårlige ting, om der hvor det gik galt. Hvis man spørger ud til dem “hvad synes du om forløbet?” Så kræver det en meget større overvindelse at svare, end hvis man spørger “Hvad gjorde jeg forkert/Hvad kan vi gøre bedre?”.
Så når Katrine og Jeg har valgt at tage det lidt dramatiske skridt at nævne coaches ved navn, så er det for at illustrere både nogle strukturelle problemer og nogle bestemte personer/virksomheder, der har en problematisk praksis. Uden meget konkrete eksempler bliver det meget hurtigt noget fluff, der virker grebet ud af luften og der kommer ikke nok debat til at der er nogen der begynder at snakke om at ændre ting.
Det er nødvendigt at bruge konkrete eksempler, for at folk forstår hvor omfattende problemet med hvordan online coaching leveres, er. Der er tusindvis af mennesker der i varierende grader er blevet forurettet eller skadet på grund af nogle strukturelle forhold omkring online coaching, som hele miljøet omkring online coaches er nødt til at begynde at samle op på.
PT Danmark
I PT Danmark har vi snakket meget om hvordan vi skal forholde os til online coaching. Alle os i bestyrelsen har oplevet hvordan online coaching har påvirket branchen negativt, men vi er helt med på at online kost- og træningsrådgivning er kommet for at blive. Vi vil bare gerne have at det sker på en ordentlig måde, hvor klienterne ikke ender som ofre i coachenes forretninger.
- Vi vil gerne have at der er klarhed om hvem der leverer coaching ydelser (assistent eller coach)
- Vi vil gerne have at der er overensstemmelse mellem markedsføring og den leverede ydelse, f.eks. kan det ikke kaldes en “skræddersyet ydelse”, hvis det meget klart er en kostplan eller et skabelonbaseret træningsprogram
- Vi vil gerne have at man som klient kan have indsigt i, hvor meget opmærksomhed fra en træner/coach/vejleder, man kan regne med at få
- Vi vil gerne have at man som coach gør alt, hvad man kan, for at sikre sig at man ikke bidrager til klienters spiseforstyrrelser. Dét inkluderer at man ikke forcerer et vægttabsfokus på sine klienter, og ikke bruger kostplaner til alle klienter. Eller at man gør uhyre meget for at standse, eller sige nej til, klienter der reagerer dårligt på dem.
- Så er der nogle andre problemstillinger omkring pistolsalg ved telefonsælgere og bindingsperioder, som er lidt mere komplicerede at sige noget om, men som stadig er relevante problemstillinger omkring online coaching
Det er allesammen pågående problemer i miljøet omkring online coaching, som stadig er aktuelle. PT Danmark forsøger at gå konstruktivt ind i debatten om dem, ved at give nogle forslag til hvad, der er bedst practice. PT Danmark vil også forsøge at komme med nogle gode argumenter for, hvorfor de her forretningsmetoder ikke tilgodeser klienterne, og derfor ikke er bæredygtige i det lange løb.
Dét som vi kan lære af online coaching platformene, er at mange trænere har intenst brug for hjælp til deres forretningsudvikling. Der er simpelthen rigtigt mange trænere, der er dårlige til salg og forretning. Det er en skam, for der er mange kompetente trænere, der derfor ender med at fejle og bliver tabt for branchen.
Vi vil i PT Danmark gerne hjælpe trænere ved at vise dem at der ER en måde at lave forretning på, hvor man både kan lave det man elsker, hjælpe klienter (uden at skade nogen), og stadig tjene penge.
Vi er allesammen helt med på at man kan tjene flere penge på meget strømliniet online coaching, men vi forbeholder os også ret til at sige den forretningspraksis dét kræver, er varierende grader af amoralsk, og under alle omstændigheder ikke i overensstemmelse med PT Danmarks etiske charter. Og vi vil gerne hjælpe danske trænere med at forstå, at man sagtens kan have en fin forretning med almindelig PT, online eller fysisk uden at gå den vej.
Om legen med hattene
Jeg, personligt, er også helt med på at en organisation som PT Danmark ikke kan sidde nede i vandpytten og kaste med lort, som @daarligonlinecoaching kan opfattes som, og derfor er de virkemidler vi bruger i PT Danmark også helt almindeligt foreningsarbejde, netværk og outreach. Jeg gør personligt alt hvad jeg kan for at holde de to projekter adskilte, men jeg mener oprigtigt at begge dele er nødvendigt. Jeg ved at de store aktører i onlinecoaching gamet, sidder og venter på at den dårlige omtale er blæst over, så de kan fortsætte med at gøre hvad de nu gør, og hvis der ikke er nogen rører rundt i gryden, så er det lige præcis hvad der kommer til at ske. Det er STADIG folk der bliver snydt af den konsekvent vildledende markedsføring omkring de store online coaches.
Jeg ved ikke om dette skriv opklarer noget, eller mindsker en bekymring du har haft om PT Danmarks placering i debatten om online coaching, men jeg håber det.
Jeg ved godt at det kan være svært at tro på at det er forskellige hatte, men det gør jeg alt hvad jeg kan for at sørge for at det er.
Anders