Etisk charter

PT Danmark har et etisk charter, der definerer rammerne for hvad PT Danmark betragter som en god praksis omkring hele sin forretning. Det forventes at medlemmer bakker op om dette etiske charter, og som registreret personlig træner (RPT) er man forpligtet til at overholde det. Det er det enkelte RPT medlems eget ansvar at overholde det etiske charter. Hvis bestyrelsen bliver opmærksom på adfærd, der er ude af overensstemmelse med det etiske charter, udstedes ved førstegangsforseelser et “gult kort” og ved fortsatte forseelser, ekskluderes medlemmet ved en disciplinærsag i medlemsudvalget eller bestyrelsen.

Det etiske charter nedfældes af bestyrelsen og kan løbende ændres af bestyrelsen ved bestyrelsesmøder. Ændringen af det etiske charter kræver altså ikke en generalforsamling og tegnes ikke direkte af medlemmerne. Opdateringer af det etiske charter kommunikeres aktivt ud til medlemmer via mail.

Mange af punkterne er sensitive emner i forhold til udøvelse af kost- og træningsvejledning og ikke alle er enige. Det etiske charter er genstand for løbende revision og bestyrelsen tager naturligvis gerne imod kritik og forslag og stiller gerne op til debat om indholdet i det etiske charter.

1. FORRETNINGSPRAKSIS

PT Danmark bakker op om en professionel, etisk forsvarlig og lovlig forretningspraksis i trænings- og kostvejledning.

1. Al kost- og træningsvejledning

   1. Man tager ikke klienter ind, man ikke er udrustet til at håndtere.

Man bør altid screene for forstyrret spisning gennem validerede spørgeskemaer før et forløb, der involverer kostplaner. PT Danmark anbefaler brugen af SCOFF eller EDE-QS værktøjerne til formålet, men andre kvantitative, validerede scoringsværktøjer kan også bruges. Hvis klienten scorer så højt at det indikerer forstyrret spisning, starter man IKKE klienten i et forløb med kostrestriktioner (f.eks. at der skal vejes mad og tælles kcal) eller et forløb med fokus på vægttab gennem træning eller anden adfærdsændring. Endvidere bør sådan en screening ske løbende (f.eks. månedligt eller bi-månedligt) igennem et vægttabsforløb og til sidst.

2. Klientens sikkerhed kommer først.

Hvis en klient undervejs i et forløb udvikler skader (eller smerter), der kan være relateret til faglig uhensigtsmæssig træning man som coach har foreskrevet, eller han/hun udvikler forstyrret spisning jf. foregående punkt, frigøres klienten øjeblikkeligt fra eventuelle bindingsperioder og tilbydes at stoppe forløbet.

3. Upassende relationer.

Som træner eller kostvejleder finder man sig let i en nær og intim relation til klienter, samtidig med at man er i en form for magtposition over for klienter. Som træner indleder man ikke forhold eller seksuelle relationer med klienter i pågående forløb.

4. Ingen sorte penge.

Det er et krav fra PT Danmark, at man som RPT betaler sin skat, moms og afgifter.

5. Uddannelse.

PT Danmark tilslutter sig det framework som EHFA/Europe Active har lavet for at standardisere kompetencer i fitnessbranchen i EU i form af EREPS. I udgangspunktet kræver PT danmark at RPT’ere mindst er EREPS niveau 4 personlige trænere, men medlemsudvalget forbeholder sig ret til at lave betingede godkendelser af trænere, der er autodidakte eller har andre uddannelser. 

PT Danmark arbejder på at få etableret en “fast track” certificering så trænere med andre uddannelser eller stor erfaring kan blive certificeret uden at skulle betale for en hel uddannelse.

6. Førstehjælp

PT danmark kræver at RPT’er har et gældende førstehjælpsbevis godkendt af dansk førstehjælpsråd (DFR)

7. Hvis en klient undervejs i et forløb udvikler skader, der kan være relateret til træningen man som coach har foreskrevet, eller han/hun udvikler forstyrret spisning jf. foregående punkt, frigøres klienten øjeblikkeligt fra eventuelle bindingsperioder og tilbydes at stoppe forløbet.

2. Fysisk personlig træning.

   1. Man afklarer altid med klienter om de har kliniske problemstillinger, der kan udgøre en risiko i forbindelse med klientens forløb. Såfremt det er tilfældet, skal klienten afklare problemstillingen før forløbet påbegyndes.

   2. Der skal være aftalt forretningsbetingelser på skrift, så der ikke kan være tvivl om pris, varighed, grad af kontakt eller opfølgning før forløb iværksættes.

   3. Man udøver altid sit trænervirke efter aftale med ejeren af træningsfaciliteterne.

   4. Det forventes, at man afstemmer med sine klienter, hvorvidt man bruger fysisk kontakt som en del af sin praksis. 

3. Online trænings- eller kostvejledningspraksis

Online trænings- og kostvejledning kommer med sine egne udfordringer. Der har været eksempler på at coaches lader assistenter kommunikere med sine klienter uden at klienterne ved det og online formatet medfører at det er sværere at foreskrive fysisk træning samt at det er sværere at etablere kontakten coach og klient imellem, der kan gøre det svært at fange problemer i samarbejdet, særligt hvis coachen har mange klienter ad gangen.

1. En online klient skal altid vide, hvem han/hun kommunikerer med

2. En online klient skal altid kunne få at vide ret præcist hvor mange klienter, den pågældende coach eller coach’s assistent håndterer

2. CONTENT- OG MARKEDSFØRINGSPRAKSIS

   1. Transparens om ansatte

Hvis ens PT eller coachingforretning er forankret i et personligt brand og man har et hold af vejledere/assistenter, der forestår den praktiske træning og vejledning, skal det fremgå tydeligt af hjemmeside og markedsføring at der står et hold bag og at det ikke er personen bag brandet, man kommunikerer med.

Hvis du får hjælp til at coache ved at ansætte medarbejdere, må du ikke sige at du personligt coacher folk uden også at nævne dine ansatte.

2. “Idealized body imagery”

Markedsføring af trænede kroppe og reklamer for vægttabsforløb kan let påvirke personer negativt, så selve eksponeringen af dét kan reducere folks kropstilfredshed og bidrage til forstyrret selvbillede og spiseforstyrrelser. PT Danmark vil ikke bidrage til vægt stigmatisering, urealistiske forventninger til træning og spiseforstyrrelser. Transformationsbilleder er en af de former for billedindtryk, der kan reducere klienters kropstilfredshed.

1. Man bruger ikke transformationsbilleder i afklædt tilstand eller med stramt tøj, hvor formålet udelukkende er at vise kropskonturer, i sin markedsføring, med mindre ens primære ydelse er coaching til fitness eller bodybuilding konkurrencer. Man kan sagtens vise at man har en gladere, sundere og mere fysisk kapabel klient på alle mulige andre måder.

3. Realistiske kroppe ift indsats

Mange trænere har brugt en stor del af deres liv på at træne og spise på en bestemt måde, og nogle har endda brugt steroider. Denne historik betyder naturligvis noget for hvad de kan og hvordan de ser ud. 

1. Man bruger ikke sin egen krop som markedsføringsværktøj, hvis det er urealistisk at klienter i målgruppen for ens primære ydelse kan leve med den samme livsstil, man som træner selv kan vedligeholde. Særligt ikke hvis ens krop bærer præg af (tidligere) brug af steroider.

4. Content

   1. Det indhold man bruger til branding og markedsføring skal være originalt. Man kan godt bruge koncepter og begreber som andre også har brugt, men man skal have sat det i sine egne ord og lave sine egne kreativer.

   2. Hvis man i væsentlig grad har taget inspiration fra andres indhold, når man laver sit eget, så krediterer man ideens ophavsmand/kvinde til fulde. I reposts tagger man dem både i kreativet og teksten og i afledt indhold krediterer man som minimum med tags i teksten.

3. EVIDENSBASERET PRAKSIS

   1. PT Danmark bakker grundlæggende op om en evidensbaseret praksis. Det er ikke det samme som at al praksis skal være dokumenteret, men at praksissen skal begrundes såfremt den er i konflikt med etableret evidens. I konkrete ernærings- og træningsfaglige spørgsmål læner vi os op af standpunktsrapporter udgivet af NSCA, ACSM, FAKD/KEF, ASCN.

   2. Når man som træner formidler om sin praksis, så skal man ikke sige at en ting er evidensbaseret, uden man rent faktisk ved om den er det.

   3. PT Danmark bakker op om en biopsykosocial forståelse af smerte

      1. Som træner italesætter man ikke øvelser eller kropsholdninger som farlige på sociale medier eller til sine klienter, uden man har robust videnskabelig dokumentation for det

4. ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESFORHOLD

   1. PT danmark mener at kost- og træningsvejledning skal kunne være et bæredygtigt arbejde og produkt. Når man har mange konfrontationstimer i ugen, bliver det let til “upersonlig træning”. Vi har forståelse for at en erfaren træner lettere kan lave mange timer, men det kan stadig godt blive en sovepude for at levere en mindre personlig ydelse.

      1. Som ansat RPT’er tilråder vi dialog med arbejdsgivere, der opfordre mere end 30 konfrontationstimer i ugen med bonusordninger

      2. Vi opfordrer til at RPT’er arbejder med en fast forberedelsestid på 30 minutter per konfrontationstime, men det er ikke et krav.

5. DOPING

Det er PT Danmarks standpunkt at personlig træning ikke er foreneligt med at være dopet. Den personlige træner påvirker miljøet omkring sig selv og navnlig sine klienter. På samme måde er der mange års eksempler på at den dopede krop bruges som en slags (vildledende) dokumentation for ejerens kompetencer

1. Man rådgiver ikke om brug af steroider eller fortæller om egen brug af steroider på nogen måde, der kan opfattes en opfordring eller tilskyndelse til at bruge dem.

2. Alle medlemmer bliver ekskluderet hvis de modtager en dopingsanktion, lige meget hvilken sammenhæng det er i.

3. RPT bliver tilmeldt dopingtest i samarbejde med Antidoping Danmark. Man kan læse mere uddybende om samarbejde her.

6. INKLUSIVITET

PT Danmark støtter op om en PT praksis, hvor man tager hensyn til, respekterer og ikke forskelsbehandler på baggrund af folks, alder, køn, seksualitet, vægt, etnicitet osv.

7. BILLED- OG VIDEOMATERIALE

1. Det forventes, at man får en mundtlig godkendelse fra klienten, før man tager billeder eller video.

2. Det forventes, at klienten giver samtykke, før billed- og videomateriale postes på hjemmeside eller sociale medier. 

3. Det forventes, at klienten til hver en tid har mulighed for at tilbagetrække godkendelse af brug af billed- og videomateriale på hjemmeside eller sociale medier.

4. Vilkårene omkring denne databehandling skal fremgå af den samarbejdsaftale man har med klienten