Personlig træning er sandsynligvis på vej til at miste sin status som momsfritaget aktivitet
Personlig træning er sandsynligvis på vej til at miste sin status som momsfritaget aktivitet
Anders Nedergaard, PhD, formand i PT Danmark
Intro
Regeringen er i gang med at rydde op i reglerne for momsfritagelse for “instruktion i legemsøvelser”, fremgår det af et lovforslag der er i behandling og betænkningerne til det. Det er noget der kan komme til at ramme personlige trænere hårdt, da de fleste benytter sig af denne momsfritagelsen og det vil kunne mærkes på forretningen, hvis man skal til at justere priserne efter en afgift på 25%. Og så stramt som mange personlige træneres forretninger er her efter corona, så er det en udgift, de fleste bliver nødt til at sende direkte videre til forbrugerne, hvis de nye regler bliver implementeret - der er ikke flere steder at spare.
Den aktuelle momsfritagelse
Den danske momslov beskriver en række scenarier og situationer der giver ret til momsfritagelse, blandt andre sundhedsfagligt arbejde og undervisning. Tilbage i 1994 kørte der en retssag mellem et dansk fitnesscenter og skattemyndighederne, hvor den faldt sådan ud at fitness aktiviteter var momsfritagede jf. Klamamsen i momsloven, så længe det havde karakter af “instruktion i legemsøvelser”.
Forslag til ændring af momsloven
Den vurdering har man så benyttet sig af i fitnessbranchen lige siden. Den håndhæves administrativt af SKAT og er altså ikke noget der som sådan står i nogen lov. I det lovforslag der sendt i høring, ser man nogle betænkninger om fitness. Her nævnes det at udfaldet af en kendelse fra EU-domstolen betyder at man nok skal til at tolke hvad “undervisning” betyder mere stringent i forhold til momsfritagelsen og at det underforstået let kan betyde at undervisning i fitness regi mister sin status som momsfritaget.
"
Efter hidtil gældende dansk praksis er f.eks. undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde og tegning, blevet anset for skoleundervisning og omfattet af fritagelsen, undtagen når der er tale om kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v. Denne praksis fulgte bemærkningerne til fritagelsesbestemmelsen i lov nr. 375 af 18. maj 1994, jf. L 124, Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 4315-4448, og er blandt andet understøttet af Vestre Landsrets dom af 12. januar 2001, 28 SKM2021.121.VLR, hvor retten anerkendte, at private motionscenteres ydelser til private i form af undervisning i legemsøvelser er momsfritaget, såfremt ydelserne indeholder et væsentligt element af undervisning. Denne gældende praksis er beskrevet i Skatteforvaltningens juridiske vejledning afsnit D.A.5.3.
EU-Domstolen har imidlertid i sag C-449/17 fastslået, at køreskoleundervisning til erhvervelse af kørekort til kategori B (almindelig bil) og C1 (lille lastbil) ikke er omfattet af begrebet ”skole- og universitetsundervisning” i momssystemdirektivets art. 132, stik. 1, litra i, da en sådan undervisning anses som specialiseret undervisning, der ikke i sig selv er ensbetydende med at overføre viden og færdigheder vedrørende en bred og varieret mængde af emner såvel som uddybning og udvikling heraf, hvilket kendetegner skole- og universitet undervisning.
EU-Domstolens fortolkning af momsfritagelsen for undervisning, herunder hvad der kendetegnes ”skoleundervisning” skal afspejles i den danske fortolkning af direktivbestemmelsen. Dommen kræver ikke lovændring, men alene en ændring af praksis, der foretages af Skatteforvaltningen. Praksisændringen vil indsnævre momsfritagelsen og medføre, at nogle udbydere af undervisning går fra at levere momsfri undervisning til at levere momspligtig undervisning, idet undervisningen ikke længere anses for at være ”skoleundervisning”."
Ikke al personlig træning er personlig
Personlig træning kan være mange ting, kan vi alle være enige om. Samlebånds-PT, hvor den personlige træner har 8 klienter om dagen, back-to-back, hvor det bare handler om at rive klienter gennem dagens program, så er det nok begrænset om der er et undervisnings aspekt. Men hvis det er personlig træning, hvor der rent faktisk leveres individualiseret rådgivning og vejledning, hvor der er fokus på adfærdsændring, så er det helt klart at det må falde indenfor momslovens beskrivelse af undervisning.
Sundhedsfaglig arbejde og moms
Derudover så ser man at sundhedsfagligt arbejde slet ikke er nævnt i det nye udspil, hvorfor deres status som momsfritaget må forventes ikke at ændres. Betingelserne for momsfritagelsen af sundhedsfagligt arbejde er sådan at en ud af 4 nedenstående betingelser skal være opfyldt (det er muligt at undtagelsen, der vedrører alternativ behandling også bliver sakset i den nye moms-lov).
- man har opnået en autorisation
- man har gennemgået en godkendt uddannelse
- man har opnået en registrering som alternativ behandler
- man har en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen
Ingen af disse finder anvendelse på personlige trænere generelt og det skriger jo til himlen at der er noget galt, hvis registrerede alternative behandlere kan være momsfritaget, mens personlige trænere ikke er.
Hvis personlig træning i fremtiden skal kunne momsfritages under momslovens regler om sundhedsfagligt arbejde, kræver det altså en formelt anerkendt uddannelse eller efteruddannelse. For alternative behandlere er der defineret nogle minimumskrav til den uddannelse de skal gennemgå og et lignende system kunne implementeres for personlige trænere. Omfanget af denne uddannelse er dog i skrivende stund 6-700 timer og altså væsentlig mere omfangsrig end eksisterede personlig træner uddannelser i Danmark.
Den aktuelle, truende situation sætter en stor fed streg under hvorfor organisering af PT branchen er så vigtig, og hvorfor den hidtidige svigtende organisering formentlig kommer til at ramme personlige trænere hårdt.
I PT Danmark arbejder vi på at få lavet en anerkendt offentlig uddannelse i Danmark, og på at få personlig træning til at være godkendt som sundhedsfaglig ydelse, så personlige trænere kan blive betragtet som partnere i offentlige sundhedshuse, for sundhedsforsikring og ikke mindst, i forhold til SKAT.
Vi arbejder for en professionalisering af branchen, så personlige trænere kan blive partnere i sundhedssystemet og tage del i primær forebyggelse. Hvis det skal ske, skal der været meget bedre kvalitetssikring af PT’erens kompetencer gennem uddannelse og af de leverede ydelser gennem nogle professions standarder, der foreskriver hvordan ydelser skal leveres. For hvis ikke professionen og ydelserne er standardiseret og kvalitetssikret, er der ingen der ved hvad de får.
Men helt konkret, i denne sag, så forsøger vi at få de skattepolitiske ordførere i tale, og hjælpe dem med at forstå at personlig træning altså ikke er det samme som fitness ydelser generelt, og at der er grund til at overveje om personlig træning skal behandles anderledes.