TV2, bumps in the road og vejen frem
Halvdårlig TV2 journalistik
Som mange af jer sikkert har set kørte der en artikel på TV2 mandag, som så meget kritisk ud over for vores politiske projekt. I artiklen har de snakket med 3 skatteeksperter som samstemmende hældte vores forslag “ned af brættet” og var meget ladet i sin kritik af moderaternes Rasmus Lund-Nielsen. Det var dog vores fornemmelse at der var noget fishy med de svar der var i artiklen, så vi har lavet lidt opklarende arbejde omkring det. Vi mener at vinklingen i artiklen er kritisable af to grunde.
Vi har været i kontakt med eksperterne fra artiklen for at få opklaret hvad der ligger bag. Eksperterne er af journalisterne blevet forholdt en tidligere artikel fra ugen før i Jyllandsposten (bag paywall, så vi kan ikke linke) hvor Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen og formand Anders Nedergaard udtaler sig om muligheden for at få momsfritaget personlig træning via anden egentlig sundhedspleje. Naturligvis får sådan en artikel kun en meget lille del af konteksten med, så det som eksperterne mener at de har skullet tage stilling til, er om man under nuværende regler kan indføre en generel momsfritagelsen af personlig træning under anden egentlig sundhedspleje og det mener de ikke man kan.
Og selv om artiklen ser meget kritisk ud, så flugter det faktisk med vores egen forståelse af virkeligheden om det. Hvis man kunne gøre det uden videre nu, så havde vi (eller nogle andre) jo allerede gjort det. Vi mener, som vi redegør for nedenunder, at når træning indgår i konkret behandling f.eks. til prædiabetes, overvægt med komorbiditeter, svær overvægt osv, så kan det med stor sandsynlighed falde under anden egentlig sundhedspleje allerede nu. Vi vil gerne have bredere adgang end det, og allerhelst i form af en generel momsfritagelse, men dét kræver både politisk vilje og handling. Det er ikke nyt for os.
Men foranlediget af artiklen vil vi gerne opsummere vores standpunkter
Hvad er grundene til at vi mener at det her med “anden egentlig sundhedspleje” er en farbar vej for personlig træning?
- Der foreligger en landsskatteretsdom (SKM2009.622.LSR), som udstikker at personlig træning godt kan være “anden egentlig sundhedspleje” og udstikker rammerne for det
- Der foreligger et styresignal (SKM2012.155.SKAT) for kostvejledning (ikke fra kliniske diætister, som altid er momsfri) som udstikker rammerne for hvornår det kan være omfattet af anden egentlig sundhedspleje
- Endelig er der en stribe styresignaler, der udstikker de generelle rammer for anden egentlig sundhedspleje. De afgrænser blandt andet uddannelskrav, og hvordan man tolker behandlingskravet, hvem og hvordan der kan tage stilling til det lægefaglige hensyn, osv.
- i tillæg hertil kan det tilføjes at der findes tidligere skattekendelser der nævner Zoneterapi og Heilpraktik som behandlingsformer der kan være omfattet af anden egentlig sundhedspleje.
Så frameworket er der allerede. Vi vil dog gerne have det forstærket, samlet og forankret i et styresignal, der samler rammerne for det, og hvis der er politisk vilje til det, udvider rammerne.
Sagen SKM2009.622.LSR
Sagen vedrørte en person, der leverede individuelt tilrettelagte træningsydelser. Der var altså ikke tale om generel adgang til træningsfaciliteter, selvtræning eller almindelig holdtræning. Ydelserne blev udført én-til-én og havde fokus på bl.a. genoptræning, forebyggelse, smertelindring og forbedring af funktionsevne. Klager gjorde gældende, at ydelserne burde være momsfritaget som “anden egentlig sundhedspleje” efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. I kendelse står der:
"Såfremt virksomheden med en journal kan dokumentere, at klienten lider af en konkret sygdom, og at der er iværksat et træningsprogram rettet mod denne sygdom, at klienterne konstant er under vejledning og hjælpes igennem hele deres træningsprogram, og at klientens tilstand løbende forbedres, og at dette afspejler træningsprogrammet, vil den ydelse virksomheden levere dog være omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Det er en forudsætning for momsfritagelse, at den der forestår behandlingen opfylder de uddannelsesmæssige krav, der stilles for at blive alternativ behandler."
Landsskatteretten anerkendte altså, at personlig træning efter sin karakter kan have sundhedsfagligt indhold og dermed ikke er udelukket fra at kunne omfattes af momsfritagelsen for “anden egentlig sundhedspleje”. Retten afviste således ikke, at personlig træning i sig selv kan udgøre en sundhedsydelse. Vurderingen afhænger af ydelsens indhold, formål og kontekst. I den konkrete sammenhæng afvistes momsfritagelsen dog med henvisning til at søgeren ikke opfyldte uddannelseskravet.
Det, som denne dom konkret betyder, er at man med henvisning til den allerede kan bruge momsfritagelsen fra anden egentlig sundhedspleje ved personlig træning, når der er behandles på en konkret ting, så længe leverandøren af ydelsen opfylder uddannelseskravet, ydelsen leveres individualiseret og der er individuel opfølgning og delvis journalpligt! Hvis man f.eks. leverer ydelser der lever op til de generelle førnævnte krav, hvor man bl.a. laver kredsløbstræning til folk med prædiabetes eller forhøjet blodtryk, så ville det med stor sandsylighed være skatteteknisk ok at gøre som anden egentlig sundhedspleje.
Styresignalet SKM2011.186.SKAT
Styresignalet om kostvejledning er relevant fordi kostvejledning ligesom træningsvejledning ligger i et grænseland mellem noget rekreativt, forebyggende og behandlende og fordi mange personlige trænere også leverer kostvejledning.
Styresignalet definerer diætbehandling som rådgivning rettet mod diagnosticeret sygdom, hvor ydelsen er momsfritaget, når vejlederen i øvrigt lever op til uddannelseskravet (der nævnes f.eks. diabetes, hjerte-/karsygdomme, mave-/tarm-/lever-/nyresygdomme, spiseforstyrrelser, allergi). Ernæringsvejledning defineres som rådgivning rettet mod umiddelbart raske, hvor man vil forebygge. Her er ydelsen momsfritaget hvis der foreligger særligt forøget risiko for konkret sygdom (der nævnes forhøjet blodtryk/blodsukker/kolesterol eller BMI ≥ 30).
Her ser man altså den samme linie som ved landskatteretsdommen før.
De generelle regler for anden egentlig sundhedspleje
De generelle regler for anden egentlig sundhedspleje foreskriver at man skal opfylde uddannelseskravet og ydelseskravet for at være berettiget til momsfritagelse. Uddannelseskravet er ret absolut og det vil vi sådan set gerne arbejde indenfor. Ydelseskravet er i sin formulering ret stringent: Man skal behandle en konkret sygdom eller sundhedsmæssig uregelmæssighed - det der kaldes det lægefaglige hensyn.
Et af styresignalerne om anden egentlig sundhedspleje (SKM2012.155.SKAT) foreskriver, at klienten ikke som sådan skal komme med en diagnose fra sin læge, men at hvis behandleren opfylder uddannelseskravene til anden egentlig sundhedspleje, vurderes vedkomemnde som kompetent til selv at kunne tage stilling til det lægefaglige hensyn.
Der foreligger desuden tidligere skattekendelser, der godkender de alternative behandlingsformer Zoneterapi (TfS 1999.477) og Heilpraktik (TfS 1999.833) som behandlingsformer, der kan opfylde kravene til anden egentlig sundhedspleje. Det, der gemmer sig herunder er at der er forskel på intentionen med behandlingen og effekten af behandlingen. Her har man i godkendelsen af visse alternative behandlingsformer valgt skatteteknisk at se meget stort på effekten af behandlingen, mens man lægger vægt på intentionen, nemlig at behandle en eller anden konkret problemstilling. Og det er her at det fra vores perspektiv begynder at blive lidt skørt, for så har man lige pludselig en skattejuridisk praksis, der på ingen som helst måde flugter med den sundhedsvidenskabelige evidens.
Så hvad er det vi gerne vil have?
Som vi har redegjort for, så kan personlige trænere, der lever op til de øvrige krav med meget stor sandsynlighed allerede levere momsfritagede ydelser under anden egentlig sundhedspleje, når de leverer ydelserne til folk med eksisterende risikofaktorer, f.eks. højt blodtryk, prædiabetes, BMI over 30 eller KOL. Dét vil vi for det første gerne have samlet og bekræftet i et styresignal, så der ligesom er ren røv at trutte i fremadrettet.
Derudover vil vi gerne have en generel momsfritagelse af personlig træning til klienter over 30 år (personer under 30 er jo fritaget i forvejen). Stort set alle voksne mennesker, der går til personlig træner gør det af et sundhedsmæssigt hensyn og ganske mange af dem har allerede kliniske problemstillinger. Folk gør det fordi de vil undgå at blive syge. De vil tage ansvar for egen sundhed og forebygge fremtidig sygdom. Denne del af projektet er lidt sværere, men fra vores perspektiv ikke umuligt. Det kræver dog politisk handling.
Hvis vi skal have en generel momsfritagelse af personlig træning under anden egentlig sundhedspleje, kræver det at man skatteteknisk ændrer syn på vejledt træning af umiddelbart raske uden konkrete risikofaktorer fra at være noget rekreativt til at være en sundhedsydelse. Eller også skal man i tolkningen af det lægefaglige hensyn tolke intentionen med behandlingen lige så løst som man tolker på effekten af den. Begge dele kan vise sig at være spicy i forhold til noget EU ret. At kunne momsfritage træning af ellers raske på grund af forebyggende hensyn, som en sundhedsydelse, kræver helt sikkert at der er noget der bliver lavet om og det ér noget der kræver politisk vilje og handling.
Men det der taler til vores fordel her er, at forebyggelse fylder meget i den politiske debat og bedre adgang til træning og træningsfaglighed er klart noget der batter i forhold til sundhed. Selv hvis det skulle vise sig potentielt at være en smule på kant med noget EU-ret, så ville det ikke være uhørt at implementere det i DK alligevel. Det har der været flere eksempler på tidligere. Men det er ultimativt et spørgsmål som juristerne i Skattestyrelsen eller -departementet ville skulle tage stilling til, hvis politikerne spørger dem “kan vi ændre denne praksis”? Og dét er vores politiske projekt.