Vi leder efter cases til Markedsføring og forretningsudvikling
Markedsføring og forretningsudvikling til medlemmer
Der er rigtigt mange personlige trænere, der selv har måttet opfinde den dybe tallerken når det kommer til at etablere en online tilstedeværelse. Det er formentligt både dyrt og dårligt, da der er en række fællestræk i de behov trænere har mht. hjemmesider, branding og annoncering.
Derudover, her i tiden efter at betalt annoncering er begyndt at virke dårligt, er der rigtigt mange, der har fået kunder ind derfra, der er kommet i problemer. Man kan ikke bare længere sætte noget Facebook annoncering op og så regne med at der kommer kunder i butikken.
Dét vil i PT Danmark gerne hjælpe med. Så vi er ved at starte et samarbejde op med et digital marketing bureau, der kan hjælpe personlige trænere med markedsføring, både organisk og betalt. Det ville være rigtigt fedt at have udviklere, der har specialiseret sig i at lave hjemmesideløsninger til personlige trænere og marketingfolk, der har specialiseret sig i at etisk forsvarlig markedsføring, der stadig virker, til personlige trænere.
I forbindelse med opstart af dét, så leder vi efter en lille håndfuld trænere, som har lyst til at opnå en skalerbar position. Måske er det dig? Så vil PT Danmark og vores marketing partner nemlig hjælpe dig med pakketere, brande og markedsføre din forretning og dine ydelser, så det giver mening til din profil, din adresse og dit segment og vi vil gøre det temmeligt meget billigere end markedsprisen. Det involverer webudvikling, nyhedsbrev, betalt annoncering. Hele vejen rundt.
Det, som det kræver i din ende, er at du er villig til både at bruge nogle penge og nogle kræfter på at lave din egen del af arbejdet og at vi må bruge din case i vores eget materiale.
PT Danmark vil gerne vise jer, vores medlemmer at vi kan hjælpe jer til at få bedre forretninger også og det skal vi have lavet en god model til at opnå. En del af formålet med arbejdet her er også at få den model på plads, så det kan rulles ud til så mange trænere som muligt.
Interesseret? Kontakt [email protected]
Da samarbejdet foregår online er det ikke så afgørende hvor i landet du er bosat og arbejder fra. Du er altid velkommen til også at henvende dig direkte til medlemmer af bestyrelsen og øvrige udvalg.