Historisk set har holdtræning og personlig træning være momsfritaget, da man anså det som undervisning, som altså er momsfritaget. En række EU-domme der kulminerede i 2022 har fastslået at man ikke må tolke undervisning så bredt og at denne momsfritagelse er forbeholdt reel skoleundervisning. Dét betyder, at en række ydelser, herunder personlig træning, holdtræning, yoga, pilas, dansehold osv. rammes af moms. Det har man beskrevet i en 4 styresignaler, særligt SKM2025.453.SKTST, hvor den vigtigste del af praksisændringen beskrives.
|
|
Man har dog besluttet at ville fastholde den gamle tolkning af undervisning på træningsydelser for personer under 30, så det er kun personer på 30 og derover der bliver ramt af momsen på træning. Dette skal forankres i en lov som forventes stemt igennem inden d. 1. januar. Til dem over 30 vil man så indføre et ligningsmæssigt fradrag (læs mere om dét længere nede).
Langt de fleste andre lande i EU har differentieret moms, hvor man altså har forskellige momssatser til forskellige produkter og ydelser. Det er også en rigtigt god ide, da man ved at økonomiske incentiver virker i forhold til at adfærdsregulere. Men man har ikke differentieret moms i danmark - kun fuld moms eller ingen moms (på f.eks. sundhedsydelser og kulturydelser). Og de fleste politiske partier har taget en principbeslutning om at man ikke vil åbne for differentieret moms. oftest med henvisning til at SKAT’s IT-systemer ikke ville kunne håndtere det særligt godt, så det ville blive meget dyrt at rulle ud.
SKAT er dog i gang med at indkøbe og implementere nye IT-systemer, der godt kan håndtere differentieret moms. De skulle være klar omkring 2027-2030 og engang derefter kommer der formentlig differentieret moms, da det dels giver god mening og dels da det tungeste modargument mod det så forsvinder.
Man har dog en slags differentieret moms allerede i form af såkaldt kunstnermoms på 5%. Hvorfor dét er acceptabelt, når det ikke er på træningsydelser f.eks., kan man kunne gisne om.
For det første kommer de fleste træningsfaciliteter til at indføre separate medlemskaber, produkter og ydelser for kunder over og under 30 år. Og så kommer priserne til at stige, men hvor meget er svært at sige, men for de fleste 10-20 % (mere om det længere nede).
Og når det bliver dyrere for forbrugerne, så påvirker det naturligvis deres købsvillighed. Så det kommer til at blive hårdt for fitnessbranchen og særligt de personlige trænere.
Hvis man har en momspligtig nettoomsætning på over 50.000, skal man momsregistreres via Virk. På grund af at træning vil være momsfrit for folk under 30 og momset for folk på 30 eller derover, vil de fleste ende med at skulle have splitmoms i deres virksomheder. Det betyder at man enten kun kan modregne købsmoms svarende til den fraktion af ens omsætning der er momspligtig, eller at modregningen af købsmoms på enkelte udgifter afhænger af om den kan henføres til en momset eller ikke-momset aktivitet.
Det er iøvrigt værd at bemærke, at træningsydelser, der tidligere har været momsfrie, i stedet har krævet lønsumsafgift (hvis man har haft et momsfri omsætning på mindst 80.000). Ved momspålægning bortfalder noget af den krævede lønsumsafgift.
Hvis man begynder at skulle lave splitmoms, så giver det en mere kompliceret bogføring og vi må anbefale at man bruger en bogholder eller revisor.
Hvor meget man som selvstændig personlig træner, PT studio eller center skal hæve sine priser afhænger af flere ting.
Dem der kommer til at blive ramt hårdest er dem med mange kunder over 30 og få momsede udgifter, f.eks. personlige træner der har lavet indlejning hos andre, eller trænere der har haft momsfri lejemål. De vil oftest have betalt 4,12% i lønsumsafgift, der nu skal erstattes af moms og de vil derfor skulle hæve priserne med cirka 21% (forskellen på moms og lønsumsafgift), hvis de ikke vil æde noget af udgiften selv.
For et almindeligt fitnessscenter vil der oftest være
I sådanne tilfælde vil stigningen være helt ned til 5-10%.
For PT studios, hvor der kun er hold og personlig træning, vil stigningen generelt set ligge derimellem på 10-20%.
For at kunne mindske ekstraudgiften til forbrugere vil man indføre et ligningsmæssigt fradrag. Som det ser ud nu, kommer fradraget til at være på 1750 kr/år, svarende til en såkaldt skatteværdi på cirka 450 kr/år. Fradraget skal også forankres i en lov, der skal vedtages inden d. 1. Januar 2025. Det bliver altså noget som forbrugerne selv skal putte på årsopgørelsen for 2026 og kræver formelt set at de gemmer bilag og fakturaer for købte ydelser. Fradraget for 2027 regnes med at kunne angives på forskudsopgørelsen allerede i slutningen af 2026