Vores politiske projekt

Vores politiske projekt har to hovedmål

• at få etableret en registreringsordning til personlige trænere
• at få momsfritaget personlig træning og evt. holdtræning via “anden egentlig sundhedspleje” reglen

Denne retning i vores arbejde sker med inspiration fra den måde de alternative behandlere er registeret i danmark og den måde de får lov til at levere momsfri ydelser (under “anden egentlig sundhedspleje”).

Registreringsordning for personlige trænere

Vi har kigget på den ordning de registrerede alternative behandlere (RAB) har, i form af RAB ordningen og vi vil helt overordnet set gerne have en ordning der minder om.

RAB ordningen er forankret i RAB bekendtgørelsen og den foreskriver at en brancheorganistion kan godkendes af styrelsen for patientsikkerhed (STPS) til at registrere medlemmer.

For at brancheforeningen kan godkendes af STPS, skal den blandt andet have et regelsæt for god klinisk praksis, der inkluderer en form for begrænset journalpligt og et klageorgan for utilfredse forbrugere, så man potentielt kan inddrage registreringen for medlemmer der agerer ude af overensstemmelse med den kliniske praksis.

Registreringen af medlemmer handler først og fremmest om at godkende deres uddannelse. Der er et krav om 660 timers uddannelse, der skal være opfyldt, før man kan registreres.

Vi ønsker en parallel Registreret Personlig Træner (RPT) ordning, der i al væsentlighed ligner RAB ordningen meget, men med visse forskelle. F.eks. ville vi foreslå at det skulle være en betingelse for at kunne være registreret er at man er en del af et dopingtestprogram

Hvorfor synes vi at en RPT ordning er en god ide?

• Kvalitetssikring
  • Mange forbrugere anser personlig træning som en lidt shady branche og ydelse. Registreringsordningen og tilknytningen til STPS vil fungere som en mærkningsordning og kvalitetssikring overfor forbrugerne.
  • Det er vores standpunkt at Personlige træner-uddannelserne i danmark generelt af en alt for kort varighed til at man kan løfte opgaven som personlig træner tilfredsstillende. Et øget uddannelseskrav vil gøre, at flere trænere vil bruge flere kræfter på efteruddannelse samt at man letter vejen ind i personlig træning  for folk med relevante formelle uddannelser. Dermed fører registreringsordningen til en kvalitetssikring af kompetencerne hos registrerede personlige trænere
  • Vi ved at mange andre sundhedsaktører gerne vil arbejde sammen med personlige trænere, men mange italesætter at de mangler et kvalitetssikringframework der kan informere deres valg af hvem de kan/skal arbejde sammen med
  • Dét at registrering forudsætter at man agerer i tråd med brancheforeningens beskrivelse af god professionel praksis, gør at selve ydelserne bliver kvalitetssikret
• Ordningen er stort set gratis at implementere og tilføjer ikke mere bureakrati
  • Der vil være en ganske lille opstartsomkostning, men alle udgifter i STPS kan derefter kunne afholdes gennem gebyrer. De løbende udgifter stammer fra, at STPS kontrollerer at brancheorganisationerne lever op til deres forpligtelser, særligt at man har styr på registranternes uddannelsesdokumentation.
  • Man ville kunne bruge den eksisterende kontrol infrastruktur i STPS, som der bruges til RAB ordningen. Der er i skrivende stund 21 brancheforeninger tilknyttet RAB ordningen og nogle tusinde registrerede RAB’ere. En enkelt ekstra forening med nogle få hundrede
• En registreringsordning vil lette adgangen til at kunne levere momsfri ydelser
  •  En registreringsordning ville give lettere adgang til at kunne levere momsfri ydelser under “anden egentlig sundhedspleje” reglen. Det er den ordning mange alternative behandlere nu er inde under og leverer momsfri ydelser under.

Træning som momsfri sundhedsydelse under “anden egentlig sundhedspleje”

de danske momsregler har et afsnit der hedder “anden egentlig sundhedspleje”. Det foreskriver at man under særlige omstændigheder kan godkendes til at levere sundhedsydelser, der altså er momsfri.

For at kunne godkendes, skal både et behandlings/ydelseskrav og et uddannelseskrav være opfyldt.

Ydelseskravet Ydelseskravet specificerer at ydelsen skal “behandle eller forebygge sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder”. Den består mere detaljeret af to underkrav: Ydelsen skal kunne karakteriseres som en behandling Ydelsen skal udføres som led i udøvelsen af lægegerning eller dertil knyttede erhverv.  Her er det ret tydeligt at der jo er en del tolkningsfrihed i disse formuleringer. Som det er nu behandles godkendelsen af ydelsen i SKAT uden at de skal spørge sundhedstyrelsen til råds. Visse former for alternativ behandling ligger der tidligere kendelser på, så de i praksis er næsten forhåndsgodkendt

Uddannelseskravet Uddannelseskravet er lidt mere specifikt. Det foreskriver at man skal have 660 timers uddannelse fordelt på følgende fag Anatomi/fysiologi 200 undervisningstimer   Sygdomslære/farmakologi 100 undervisningstimer   Den primære behandlingsform 250 undervisningstimer   Klinikvejledning/klientbehandling 10 undervisningstimer   Øvrig sundhedsfaglig undervisning 100 undervisningstimer Man kan også opfylde uddannelseskravet med en anden sundhedsautorisationsgivende uddannelse, e.g. fysioterapeut eller  eller ved at have en RAB registrering. Man kan læse mere om Skattestyrelses uddannelseskrav ifm. anden egentlig sundhedspleje i deres styresignal fra 2012. Her specificeres det blandt andet at:

 

Kontekst

 

Landsskatteretten og skatterådet har tidligere i flere sammenhænge behandlet spørgsmål om hvorvidt træning, både selvtræning og holdtræning kan godkendes til anden egentlig sundhedspleje og generelt sagt nej, da der ikke er et klinisk mål og derfor må anses som rekreationelt.

Men en tidligere kendelse fra landsskatteretten (Landsskatteretten 08-00431 (8. september 2009)) hvor man godt nok afviste klagerens påstand godtgjorde man at træning godt kan være anden egentlig sundhedspleje under følgende omstændigheder:

1. Kunden har en konkret sygdom / lidelse dokumenteret i journal.
2. Træningsprogrammet er individuelt målrettet behandling/rehabilitering af netop den sygdom/lidelse.
3. Kunden er under egentlig løbende, faglig vejledning hele vejen gennem programmet (ikke bare sat i gang og træner selv).
4. Der føres journal og dokumenteres løbende forbedring/tilpasning.
5. Den, der udfører forløbet, opfylder uddannelseskravene svarende til de krav man stiller til alternative behandlere i praksis (den såkaldte RAB-/mindstekravslinje).

Hvis og kun hvis alle punkter kan dokumenteres, KAN ydelsen være momsfritaget som “anden egentlig sundhedspleje”. Dermed er selve fundamentet for anerkendelse af personlig træning som anden egentlig sundhedspleje allerede på plads.

Og da vi her i danmark allerede har godtgjort at visse alternative behandlingsformer opfylder disse krav, på trods af at de må formodes realistisk set kun at have placebo effekt, og den overvældende dokumentation for de sundhedsfremmende, behandlende og forebyggende effekter af vejledt træning, så burde det umiddelbart ligge til højrebenet at kunne få godkendt personlig træning til anden egentlig sundhedspleje. 

Den største barriere er nok, at der i Skat og Sundhedsstyrelsen er en kultur for at se på træning som noget primært rekreationelt, hvilket per definition. 

Vores opgave bliver at godtgøre hvilke sygdomsmarkører man som personlig træner kan og må diagnosticere og foreskrive træning til og hvad det kræves at vi monitorerer på.

Hvad med holdtræning som anden egentlig sundhedspleje

Reglerne om anden egentlig sundhedspleje udelukker ikke anvendelsen af reglen på holdtræningsformater. Og da man sagtens kan forestille sig holdtræningsformater, der har klare behandlende eller forebyggende mål og virkemidler, f.eks. som støtte til medicinsk vægttab, efterfødselstræning e.l., så er det klart et spørgsmål vi skal have afklaret.

Betingelserne for at holdtræning ville kunne anses som anden egentlig sundhedspleje er sådan set de samme som anskueliggjort i forrige afsnit, men man kan argumentere for at hvis man screener og sammensætter personer med de samme problematikker, så er der et mindre behov for individualisering.