Nyhedsbrev

Du behøver ikke være medlem for at abonnere på nyhedsbrevet.

Screening for forstyrret spisning i personlig træning og kostvejledning

Spiseforstyrrelser og forstyrret spisning

Alle fortjener at have et afslappet forhold til dét at spise. Desværre er det sådan at forekomsten af både spiseforstyrrelser og forstyrret spisning er stærkt voksende. De fleste er bekendt med de anerkendte spiseforstyrrelser som anoreksi (anorexia nervosa), bulimi (bulimia nervosa) og tvangsoverspisning (Binge eating disorder, BED), hvor forstyrret spisning er mere ukendt. Det er som sådan ikke en egentlig diagnose, og der findes også flere definitioner, men overordnet kan det beskrives sådan at forstyrret spisning ikke nødvendigvis er karakteriseret ved en bestemt adfærd eller et resultat, på samme måde som BED (overspisninger), bulimi (kompensationsadfærd) eller anoreksi (afholdenhed fra at spise og undervægt), men ved forstyrrede tanker om hvad/hvor meget/hvordan man spiser og i nogen grad forstyrret spiseadfærd (dog ikke nok til at udløse andre diagnoser. Lidt ligesom OCD (obsessive compulsive disorder), både kan vise sig som tvangsadfærd og tvangstanker.

Der er ret god dokumentation for at forstyrret spisning er en stor risikofaktor for at udvikle “rigtige” spiseforstyrrelser og i øvrigt noget man meget oftere ser i individer med andre psykosociale problemer. Stress, traumer, mistrivsel og dårligt selvværd viser sig ofte gennem forstyrret spiseadfærd.

Hvorfor er det her relevant for den personlige træner eller kostvejlederen?

Personlige trænere og kostvejledere bruger i sagens natur ofte forskellige indgreb i kosten og spiseadfærden som et af de primære værktøjer i deres arbejde. Det er naturligvis noget, der sker i god tro, men det er ikke ukompliceret at gøre, da indgreb i kosten (hvad og hvor meget man spiser) og spiseadfærden (hvordan man spiser), kan være med til at drive folk mod spiseforstyrrelser. Den videnskabelige litteratur siger ret tydeligt at jo mere restriktiv og vægttabsfokuseret den ønskede adfærd er, jo stærkere er denne effekt. 

Et helt klassisk scenarie er at den personlige træner eller kostvejleder hjælper en klient med et vægttab gennem en kostplan med kcal-tælling og en ret høj grad af oplevet afsavn. Det går umiddelbart fint undervejs, men efter forløbet “falder klienten i” med overspisninger og begynder at tage på igen. Så begynder klienten at have perioder med kostrestriktion for at vende tilbage til sin diæt krop, falder i igen med overspisninger, tager på, osv. Naturligvis går det langt fra alle sådan, men da det som personlig træner eller kostvejleder naturligvis ikke er nogens intention at få folk til at have det dårligere, er det vigtigt som vejleder at have en bevidsthed om at dette kan være resultatet og hvad man kan gøre for at undgå det.

Som personlig træner eller kostvejleder, skal man i udgangspunktet slet ikke arbejde med folk med “rigtige” spiseforstyrrelser, i.e. bulimi, anoreksi eller BED. Dér skal kvalificeret psykologisk hjælp til. Hvis man vælger at arbejde med folk med forstyrret spisning, må man ikke udsætte dem for restriktiv kostvejledning (regler om hvad eller hvor meget man må spise) eller vægttabsfokus, da der er robust dokumentation og empiri for at dette kan forstærke deres symptomer og skubbe dem ud i en rigtig spiseforstyrrelse. Stort set den eneste form for kostvejledning, det kan give mening at bruge i disse situationer, er at øve mindful eating, intuitiv spisning eller lignende strategier, der har til formål at nedbryde forstyrret spiseadfærd og tanker derom. Det kan også give mening at diskutere eventuelle irrationelle forestillinger om mad og spiseadfærd, dog uden at blande sig direkte i spiseadfærden.

En af de vigtigste ting man kan gøre for at undgå at forværre eksisterende forstyrret spisning eller spiseforstyrrelser, er at screene for forstyrret spisning før man tager hul på eventuel kostvejledning, da tilstedeværelsen af forstyrret spisning er en kæmpe risikofaktor for at udvikle egentlige spiseforstyrrelser. Formålet med nærværende artikel er at give personlige trænere og kostvejledere nogle værktøjer til at lave denne screening. 

Det er værd at bemærke at jf. vores etiske charter, anser PT Danmark det som god praksis at man screener sine klienter for spiseforstyrrelse, eller forstyrret spisning, før man påbegynder kostvejledning og undervejs, særligt hvis man arbejder online, hvor det kan være svært at fange faresignaler på forstyrret spisning. Som registreret personlig træner er det altså noget man forpligter sig til at gøre.

Hvilke værktøjer findes der?

Der findes en helt palette af værktøjer til at måle symptomatologien i forstyrret spisning og spiseforstyrrelser. De har generelt karakter af at være baseret på spørgsmål, hvor der kan svare enten ja/nej eller gives scorer på kontinuerte skalaer (f.eks. Fra 1-5). Ved en tilstrækkelig høj numerisk score eller tilstrækkeligt mange ja’er eller nej’er, kan respondenten siges at udvise forstyrret spisning. Det kan bruges som et rødt flag i screeningen af klienten og hvordan man som træner eller kostvejleder kan/må arbejde med vedkommende.

Vi har valgt at henvise til to validerede spørgeskemaer, nemlig SCOFF (Sick, Control, One, Fat, Food) og EDE-QS (Eating Disorder Examination – Questionnaire Short), da det er de korteste og letteste at besvare. Flere af de andre rummer 25 eller 50 spørgsmål, hvilket er så meget at det formentlig ville begrænse deres brug. SCOFF og EDE-QS er simpelthen de letteste at implementere.

SCOFF

SCOFF er en forkortelse for Sick, Concern, One stone (vægttab på mere end en stone=6.35 kg), Fat og Food, der hver især vedrører et af de fem spørgsmål i værktøjet (Morgan, Reid, and Lacey 1999). Det rummer som sagt fem spørgsmål vedrørende spiseadfærd, tanker om mad og kropsbillede. Hvis man kan svare “ja” til to eller flere spørgsmål, så har man ifølge værktøjet med stor sandsynlighed en grad af forstyrret spisning.

 

JA

NEJ

Fremtvinger du opkastninger fordi du føler dig overmæt?

   

Bekymrer du dig over om du har mistet kontrollen over hvor meget du spider?

   

Har du for nyligt tabt mere end 6 kg overen 3 måneders periode

   

Synes du selv at du er tyk, mens andre siger at du er for tynd

   

Vil du selv sige at mad dominerer dit liv?

   

2 eller flere ja’er indikerer tilstedeværelsen af forstyrret spisning eller en spiseforstyrrelse

EDE-QS

EDE-QS er en forkortet version af et større værktøj til at måle forstyrret spisning (Gideon et al. 2016). Navnet står for Eating Disorder Examination Questionnaire - Short. Det er en forkortet version af det mere omfattende værktøj EDE-Q, hvor man har isoleret de vigtigste spørgsmål og lavet en slags suppeterning, hvor man har taget de spørgsmål, der i højest grad korrelerer med tilstedeværelsen af forstyrret spisning og fravalgt de andre. I spørgeskemaet vælger man hvor mange ud de sidste 7 dage man har oplevet forskellige tanker eller typer adfærd og det giver ophav til en score for hvert spørgsmål.

#

“I hvor mange af de sidste 7 dage…”

0 dage

1-2 dage

3-5 dage

6-7 dage

score

1

“Har du aktivt forsøgt at begrænse mængden af mad du spiser, for at påvirke din vægt eller kropsform” (upåagtet om det lykkes eller ej)

0

1

2

3

2

Har du gået uden at spise i længere tid, f.eks. mere end 8 vågne timer, for at påvirke din vægt eller kropsform?

0

1

2

3

3

Har tanker om mad, spisning eller kalorier gjort det svært for dig at koncentrere dig om ting (f.eks. arbejde, at følge en samtale, eller at læse)?

0

1

2

3

4

Har tanker om vægt eller kropsform gjort det meget svært at koncentrere dig om ting (f.eks. arbejde, at følge en samtale, eller at læse)?

0

1

2

3

5

Har du haft frygtet at tage på?

0

1

2

3

6

Har du haft et stærkt ønske om at tabe dig?

0

1

2

3

7

Har du forsøgt at påvirke din vægt eller facon ved at kaste op eller tage afføringsmidler?

0

1

2

3

8

Har du trænet hårdt eller ligefrem kompulsivt/besat for at kontrollere din vægt, facon eller mængde af kropsfedt, eller for at brænde kalorier?

0

1

2

3

9

Har du haft oplevelser af at have tabt kontrollen over din spisning, mens du spiser?

0

1

2

3

10

På hvor mange af disse dage (fra spørgsmål 9) har du spist hvad andre ville beskrive som en usædvanlig stor mængde mad i et måltid?

0

1

2

3

 

I hvilket omfang indenfor de sidste 7 dage…

Slet ikke

En smule

moderat

meget

11

Har din vægt eller facon påvirket hvordan du tænker om dig selv som person?

0

1

2

3

12

Har du været utilfreds med din vægt eller facon?

0

1

2

3

Når man har besvaret skemaet ligger man tallene fra felterne, man har krydset af, sammen og hvis scoren er 15 eller derover, er der meget stor sandsynlighed for at der er tale om en klient med forstyrret spisning eller en egentlig spiseforstyrrelse (Prnjak et al. 2020). Men ved scorer på 13 eller 14 er der bestemt også grund til at være særligt opmærksom.

Hvordan kan screeningsværktøjerne implementeres?

I PT Danmark er det en betingelse at man laver en form for screening af om klienter har forstyrret spisning, inden vægttabsforløb eller kostrestriktion iværksættes og løbende under sådanne forløb. De to beskrevne værktøjer er nogle af de mest oplagte metoder til at gøre det og det ville være meningsfuldt hvis man hægtede spørgeskemaerne på sin hjemmeside eller checkout flow, hvis man bruger en webshop.

Vi arbejder i PT Danmark på at levere en teknisk løsning så, PT Danmark medlemmer kan implementere det på deres hjemmeside. Indtil vi har den tekniske løsning på plads, så er det ok at gennemgå spørgsmålene med klienter manuelt når man ser dem, eller når man snakker i telefon med dem.

Du kan se og downloade pdf'er med spørgeskemaerne her

Hent SCOFF

Hent EDE-QS

Du kan også tilmelde dig et webinar med LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) 

Tilmeld kommende webinar her

Litteraturhenvisninger

Gideon, Nicole, Nick Hawkes, Jonathan Mond, Rob Saunders, Kate Tchanturia, and Lucy Serpell. 2016. “Development and Psychometric Validation of the EDE-QS, a 12 Item Short Form of the Eating Disorder Examination Questionnaire (EDE-Q).” PloS One 11 (5): e0152744.

Morgan, J. F., F. Reid, and J. H. Lacey. 1999. “The SCOFF Questionnaire: Assessment of a New Screening Tool for Eating Disorders.” BMJ  319 (7223): 1467–68.

Prnjak, Katarina, Deborah Mitchison, Scott Griffiths, Jonathan Mond, Nicole Gideon, Lucy Serpell, and Phillipa Hay. 2020. “Further Development of the 12-Item EDE-QS: Identifying a Cut-off for Screening Purposes.” BMC Psychiatry 20 (1): 146.